Danmark,
17
Marts
2022
|
13:28
Europe/Amsterdam

Bridgestone stopper sine aktiviteter i Rusland og al eksport til landet

Gennem de seneste uger har vi hos Bridgestone fulgt udviklingen i Ukraine og den massive effekt på uskyldige mennesker, herunder også vores egne ansatte og samarbejdspartnere. Vi fordømmer alle former for vold og krigshandlinger og håber på snarlig fred i landet. Vi er dybt bekymrede for vores ansatte og deres familier. 

Derfor har vi valgt at suspendere vores aktiviteter i Rusland. Beslutningen træder i kraft fredag den 18. marts. Vi har også besluttet at stoppe nye investeringer og al eksport til Rusland med øjeblikkelig virkning. 

Vi har mere end 1.000 ansatte i Rusland i produktionen i Ulyanovsk og på vores salgskontorer over hele landet, som vi fortsætter med at støtte økonomisk. 

Bridgestones globale og regionale ledelse følger situationen nøje. Vi forventer, at vores produktion udenfor Rusland vil stabilisere sig indenfor de kommende uger. 

De seneste uger har ændret verden, og mere end 2,5 millioner er flygtet fra deres hjem. Mange af vores ansatte har delaget i spontane, frivillige aktiviteter for at støtte de ukrainske flygtninge. Bridgestone har doneret 2,5 millioner Euro til FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, og den europæiske forretningsenhed, Bridgestone EMIA har doneret 1 million Euro til Røde Kors. 

Vi evaluerer løbende, hvordan vi fortsat kan hjælpe i denne humanitære krise.