denmark,
15
November
2022
|
08:00
Europe/Amsterdam

Det er farligst at køre bil om efteråret

Det er farligere at køre i bil om efteråret end om vinteren – der er simpelthen flest uheld i efterårsmånederne sammenlignet med alle årets øvrige måneder, viser tal fra Danmarks Statistik. 
Teknisk chef for Bridgestone Jesper Sørensen fortæller her, hvilke forholdsregler du skal tage for at undgå at blive en del af den statistik, og hvordan du sikrer dig bedst muligt på køreturen.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er flest trafikuheld i efterårsmånederne og færrest om vinteren. Stik mod hvad man skulle forvente, sker der ikke så mange bilulykker i frost og sne som i regn og blæst.

Årsagen kan meget vel være, at bilisterne er mere opmærksomme om vinteren – de ved, at det kan være farligt og kører derfor forsigtigt. De sænker farten, kører efter forholdene og kører med vinterdæk.

Men hvad er det ved efteråret, der er så farligt?
Allerførst er det den manglende opmærksomhed på de farlige situationer, forklarer teknisk chef hos Bridgestone Jesper Sørensen:

- Bilisterne er ikke bevidste om, at regn og våde veje giver en markant større bremselængde. De kører for hurtigt og for tæt på de våde veje, og det resulterer i farlige situationer, når bremselængden er længere end forventet.

Aquaplaning er en anden stor risiko:

- Aquaplaning er ikke kun en risiko ved kraftig regn eller skybrud, hvor vi som bilister er ekstra opmærksomme. Hvis uheldet er ude, kan du miste herredømmet over din bil på en almindelig byge-våd motorvej – eller på tør vej, hvis du pludselig bliver overrumplet af en stor vandpyt i en forsænkning i vejen, siger Jesper Sørensen. Og byger og regne er der nok af i det danske efterårsvejr.

Bilens dæk er en vigtig faktor for risikoen for aquaplaning. Styre- og bremseevnen er afgørende for at holde kontrollen over bilen. Det kræver friktion mellem dæk og vej at styre bilen i en anden retning eller ændre hastigheden. Og den friktion forsvinder, hvis dækket ikke kan lede vandet ordentligt væk, men i stedet skøjter afsted oven på vandet, oplyser Jesper Sørensen:

- Korrekt dæktryk og mønsterdybde har stor betydning for dækkets evne til at lede vandet væk. Sørg for jævnligt at gennemse bilens dæk for slid og skader, når du alligevel tjekker dæktrykket.

Skift til vinterdæk tidligere
Og få skiftet til vinterdæk i tide! Alt for mange kører på sommerdækkene, indtil det bliver frostvejr. Og det er en fejl. Det er allerede, når temperaturen falder til ca. 7 grader, at vinterdækkene skal på. Der er nemlig stor forskel på sommer- og vinterdæk:

- Gummiet i sommerdækkene bliver hårdere og mindre fleksibelt, når temperaturen falder, og det påvirker bremseevnen og vejgrebet i sving. Gummiet i vinterdæk er en lidt anden blanding, så gummiblandingen forbliver blød også ved lave efterårs- og vintertemperaturer. Kombineret med vinterdækkets særlige slidbanemønster og dybere mønsterdybde giver det bedre vejgreb og stabilitet og kortere bremselængde, siger Jesper Sørensen.

Så hvis du ikke allerede har skiftet til vinterdæk, så er det om at få det gjort i en fart, så du er klar til efterårets våde, fedtede veje. Jesper Sørensen fremhæver dækket Turanza LM005, som er kåret som testvinder i utallige europæiske dæktest for fjerde år i træk, netop for sin korte bremselængde, fantastisk vejgreb og præcis styring på både tørre og regnvåde veje.

Men allervigtigst – vær opmærksom på den øgede risiko for uheld i regn, slud og på glatte veje – og kør forsigtigt!